Affyrede nytårsraketter
Raketterne var faldet i massevis nytårsaften og havde smeltet store huller i det hvide landskab, da de var faldet ned fra oven. Vi havde ikke selv købt noget rigtig fyrværkeri det år. Før det blev nytår stod min lillebror og jeg alene under stjernehimlen i det øde landskab. Vi havde opgivet tanken om, at sprænge naboens postkasse i luften. Der var for langt derhen og vi havde kun knaldperler og konfetti.
I stedet spiste vi ostepops og så tv, så vi lagde ikke rigtig mærke til det, da vi gik ind i det nye år. Vi skålede bare i et glas Robby Bubble børnechampagne. Min far lå og sov i en klubstol. Min mor var væk. Vi havde ikke helt fået at vide, hvor hun var taget hen, vi vidste bare, at vi skulle have en lillesøster til om et øjeblik. »Hvor er mor?« spurgte vi nogle gange, men der blev så tavst.
Nytårsdag gik med at samle de affyrede nytårsraketter. Det bød de op til, de uendelige marker omkring det hus, vi boede i. Når jeg forsøgte at løbe afsted over markerne med vores gravhund i hælende iklædt min neonfarvede diskoflyverdragt, faldt jeg i sneen. Jeg løb rundt på mine korte ben med store, sorte affaldssække slæbende efter mig og samlede så mange, jeg kunne, og