Et øjebliks undtagelsestilstand på Vesterbro
Klokken er passeret 21:00, og flere hundrede mennesker har stuvet sig sammen under den lavthængende sol foran Café Det Gule Hus på Istedgade. Den store menneskeskare synes at være i fare for at implodere fra presset af ivrige nytilkomne fra begge retninger i den smalle gade. Men panikken breder sig ikke. De fleste vugger og svajer blot i det urolige menneskehav og skifter indimellem fodstilling for at undgå at blive væltet omkuld og opslugt af mængden.
Man har stået der før. Fødderne kender dansen, og alle kender spillereglerne: Står du forrest, står du tæt. Alligevel spores panikslagne udbrud, da en gruppe på fem-seks personer danner en kile i midten af menneskemængden og pløjer sig ud mod periferien, mens de fejer folk til højre og venstre. I et øjeblik hersker der kaos, men så snart kilen er passeret, lukker menneskeskaren sig hurtigt om sig selv igen, og roen genoprettes.
På taget modsat caféen sidder et par tilskuere lænet op ad en husmur og betragter mylderet med en øl i hånden. Deroppe er der ingen kiler, men derimod albuerum og godt udsyn til den scene, som er bygget på et stillads oven på Café Det Gule Hus. Alles øjne er rettet mod denne scene, der snart