Opgøret med den danske adel
For mange udenlandske gæster er Danmark et lille eventyrland, befolket af bønder, frøer og prinsesser.
Samme fantastiske fornemmelse kan ligeledes indtræde, når man bevæger sig rundt mellem gyldne marker og grønne skove, i det danske højland.
Her ligger slotslignende godser, som storslåede vidnesbyrd om den danske adels svundne storhedstid. Brahesminde, Bregentved, Frijsenborg, Hardenberg-reventlow og Holsteinborg, for blot at nævne et udsnit af de i alt 74 såkaldte majorater med dertilhørende jord, der optaltes ved lensafløsningen i 1919.
Det er dette årstal, der er udgangspunktet for den nyligt udgivne historiebog Grever, baroner og husmænd – opgøret med de store danske godser som historiker John Erichsen og juraprofessor Ditlev Tamm har begået.
Den delikate og velillustrerede historiebog beskriver detaljeret hvordan lensafløsningen, der endeligt markerede enevældens afslutning, fandt sted.
Da de europæiske konger og fyrster vågnede op til synet af afhuggede hoveder på bastillen, var det allerede sket: De demokratiske idealer om frihed og lighed havde slået rødder og folket stillede krav om reformer, samt et opgør med den aristokrati