Rasmus Halling Nielsen råber derudad på sorgfølelsen, der rusker vågent i ham

Digtsamlingen Mörkhall er udkommet, knap tre måneder efter Rasmus Halling Nielsens Vi elsker maskiner, på forlaget Samleren. Vi elsker maskiner var en rablende tekst med krimien kradsende langt bag fortællingen. Den var en båndmaskine af formuleringer, der ikke ville kontrolleres af bogens omslag. Ikke til at stoppe ikke til at starte, ikke til at vide, hvor maskinen ville poppe op næste gang. Den tog sin status som bog seriøst, men måtte også spørge til, hvad denne status egentlig er.

Hvordan fortælles sorgen

Maskinen har været på pause, men propper nu sit sørgmodige sind ned i din hals igen. På forsiden står der digte, på bagsiden er der tomt. I teksten kæmper digterjeg’ets døende farfar med talen, der forsvinder og kroppen der dryssende tørrer ind til familiemedlemmernes sorg. 

hvordan går det gråvejr over i solskin

hvordan spreder kræftcellerne sig

hvordan bliver solskin gråvejr med nedbør

 Det er spørgsmål til, hvorfor ting ændrer sig, hvordan og hvorfor personer man holder af skal overføres til et uopnåeligt stadie. Ikke som i noget transcendentalt univers, men hvorfor ska