Fossiler på festival
Det er torsdag aften, og jeg pakker til festival. Det er nu flere timer siden, musikken begyndte på Dyrskuepladsen godt 20 km herfra, men jeg kommer først af sted i morgen formiddag. Jeg kan næsten ikke vente. Lytter endnu engang playlisten igennem med en del af den musik, jeg er så heldig at komme til at høre live de næste dage. Det bliver stort. Forventningen bobler i maven, og hvis jeg kender mig selv ret, får jeg svært ved at sove i nat. Det er vist det, man kalder den orange følelse. Bacillen, der ikke er til at få ud af systemet, når man først er blevet ét med den i mine øjne stadig vigtigste årlige musikbegivenhed i Danmark: Roskilde Festival.
Jeg går igennem pakkelisten igen: Der står for eksempel ’ørepropper’. Jeg har investeret i et godt par, for jeg har en tinnitus, der kun har vokset sig værre de seneste år. ’Solcreme’ står der også på listen. Jeg bruger den i sprayform, for hvis jeg ikke får fat i en stråhat som sidste år, bliver solen alt for kraftig for min tiltagende isse. Jeg har også proppet otte flasker med vand i rygsækken, for jeg ved, at hvis jeg ikke får nok væske i løbet af dagen, så klarer jeg den ikke frem til midnat.
Sådan så pakkelisten