Et dunkelt tilflugtssted i en alt for oplyst verden
Da Donald Trump i sin indsættelsestale beskrev, hvordan ånden fra den amerikanske frontier er indprentet i hjertet på den amerikanske sjæl, inkarnerede han dét centrale motiv i den amerikanske forfatter Thomas Pynchons globale romantrilogi, der består af Tyngdens Regnbue (1973), Mason & Dixon (1997) og Against the Day (2006). For Pynchon er det bestemt ikke gode nyheder: Tag for eksempel sidstnævnte roman, hvor Chicagos kødpakningsdistrikt, et industrielt ”killing-floor” for titusinder af indhegnede kvæg, beskrives som endemålet for den vestlige ekspansion – de åbne vidder, som cowboyen bevægede sig i, reduceret til rationaliseret massedød.
Thomas Pynchon har et omfangsrigt katalog af værker bag sig, der spænder enormt bredt, og derfor kunne man med rette argumentere for, at det ville være uundgåeligt ikke at indfange nogle af tidens tendenser med så stort et trawl. Alligevel kan de fleste Pynchon-læsere for tiden observere, med hvad der må være lige dele gru og fascination, hvordan de mest centrale visioner i den postmoderne forfatters værker dukker op som nyheder i avisen.
Trumps hyldest af den amerikanske front
