Kulturlivets kyllinger

Som det fremgår af vores feature Konsulentgymnastik eller nødhjælp, kan det virke lidt ironisk, at Kulturens Analyseinstitut har udpeget ”frivillighed” som et af deres fokuspunkter for deres virke, når nu de fleste, der arbejder med kultur, er optaget ikke af at være frivillige, men faktisk få løn for deres arbejde. Men måske rammer det en central pointe i forholdet mellem dem, der producerer kultur og dem, der har en mere administrativ rolle. Man kommer til at tale forbi hinanden. Måske fordi konsulenter og kunstnere ikke bekymrer sig om de samme ting.
Kulturens Analyseinstitut blev grundlagt for få år siden som en selvejende institution under Kulturministeriet med det formål, at »skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet«, som det så elegant var formuleret i lovteksten. Herunder er der så ni punkter, hvo