»Vi forsøger at udskifte vores tanker med bevægelser«

I et stort lokale med vinduer, der vender ud mod en blå himmel og Holstebros undseelige skyline, er ni kvindelige dansere midt i prøverne til en forestilling. »Er I klar?« spørger en spinkel ung kvinde, der står med ryggen til en væg dækket af spejle. Danserne besvarer spørgsmålet ved at stille sig i en tæt formation med ansigterne vendt samme vej. De begynder at svaje frem og tilbage, først så det næsten er umuligt at registrere nogen bevægelse overhovedet, så langsomt mere og mere, og ikke i noget egentligt mønster, men på en organisk, famlende facon, så får det til at se ud som om, de er én organisme, der trækker vejret eller vejrer i vinden.  

Alle i dette lokale er fuldstændig opslugte af deres fælles opgave. Og hvis man ikke lige vidste, at tre af dem lige var flygtet fra krigen i Ukraine, ville man nok ikke få den tanke. Men engang imellem, når der er små pauser i prøverne, trækker de samme tre kvinder ud mod den ene endevæg og sætter sig ned på gulvet for at tjekke deres telefoner. Og derhenne langs væggen, i de skiftend