Vidunderlige, tabte områder

»Hun sagde, at hun elskede børn; de var hendes trøst, hendes glæde, hendes lidenskab, og hun lod sine kærtegn følge af poetiske udgydelser… Emma blev mager, hendes kinder blege, ansigtet virkede længere.«

Denne Emma er Madame Bovary i Flauberts næsten 170 år gamle roman af samme navn, men passagen optræder også i den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusks Et livsværk fra 2001, der netop er udkommet på dansk og ifølge bogens bagsidetekst er »en milepæl i moderskabslitteraturen.«

Cusk betragter her moderskabet gennem Emma Bovarys øjne og skriver:

»Som en dobbeltgænger kan et barn besætte sin mors kærlighed, tiltrække sig uønsket hengivenhed, ødelægge andres, tale for hende når hun har ryggen til. Moderskab er for Emma Bovary et alias, en identitet hun engang imellem tager på sig i sin karriere som ægteskabsbryder. Hun er sindbilledet på en dårlig mor: kvinden der til stadighed ønsker at være i centrum for opmærksomheden.«

Kan det passe at man for at forstå noget er nødt til at opleve det?

Selvom Et livsværk indeholder mange eksempler på, at moderrollen er blevet brugt til at fremstille kvinder på bestemte m