Hvem beder for bedemændene?
Ambitionerne fejler ikke noget hos Aarhus Teaters stadig relativt nyslåede huskunstner-duo, Sigrid Johannesen og Laura Løwe. Det gælder også deres dramatisering af Maren Uthaugs roman En lykkelig slutning. En bedemands-familiefortælling, der strækker sig over adskillige generationer, kogt ned til knap halvanden times monolog og fremført af en enkelt repræsentant fra familien som en art bekendelse, der kommer rundt om kærligheden til både de døde og de levende, menneskets fascination og frygt for døden - og nekrofili.
Johannesen og scenograf Laura Løwes med rette meget roste Jane Eyre fra sidste sæson på Aarhus Teater er så langt fra den kælder, man som publikum bliver inviteret ind i til En lykkelig slutning, at det nærmest virker som en bevidst kontrast. Jane Eyre dyrkede en maksimalisme i sin nytolkning, mens En lykkelig slutning bærer præg af en minimalisme, der kan minde om Samuel Becketts, hvor alle overflødige elementer er barberet væk. Det er samtidig også den første forestilling i Johannesen og Løwes sekvens på STUDIO-scenen, som er samlet under det Edgar Allen Poe-agtige paraplybegreb, ’Twisted fairytales’, som