Nationalitet er en diagnose, man ikke helt kan helbredes for
Hamsun boede på Sankt Hans Gade, mens han forfattede hovedværket Sult og frekventerede Nørrebros værthuse. Brecht fandt under krigen et stilfærdigt refugium i Svendborg - på behørig afstand fra verdenshistorien. Céline boede her såmænd også, selvom hans ophold i Vestre Fængsel og senere hen Korsør var af mere mislykket karakter. Verdenslitteraturen har haft adresse i Danmark, om end det virker som længe siden. Men i det lille kongerige lever i dag en enklave af irakiske digtere, som skriver deres tekster i al ubemærkethed.
Vi sidder på Props Coffee Shop. Det er torsdag aften, lyset er dunkelt, bordpladerne er fedtede og tonerne af irsk folkemusik dundrer ud af højtalerne. Døren til værtshuset åbnes og lukkes med jævne mellemrum, når gæster skal ud i kulden for at pulse på deres cigaretter. Ved et bord sidder to mænd og varmer sig ved et stearinlys. De er digtere. Det ved de færreste, for deres bøger udgives cirka 3.500 kilometer sydøst for Blågårdsgade, på et libanesisk forlag, der ofte distribuerer bøgerne illegalt.
Den ene digter er Basim al-Ansar (f. 1970). Han har udgivet to arabisksprogede digtsamlinger og bidraget til Bloomsbury-antologien Beirut 3
