Mennesket bliver til et symbol

David Bowies producer Tony Visconti citeres i mange medier for i en Facebookopdatering at have beskrevet legendens død som et ‘kunstværk’. »Han skabte Blackstar til os som en afskedsgave. Jeg vidste i et år, at det var sådan her det ville blive,« skrev han. Hvis vi tager Visconti på ordet, så begrænser ‘kunstværket’ sig ikke til den sidste plade: det er selve døden som begivenhed, der er kunst. Der er ingen mangel på essays om David Bowie i disse dage, men hvad hvis vi tager skridtet videre og betragter ikonets orkestrerede død som det banebrydende, interaktive kunstværk det er?

Visconti, som har produceret det sidste album samt en række af Bowies mest betydningsfulde plader, var en af de få indviede, der kendte til Bowies kræftsygdom, som havde stået på i halvandet år. Kun to dage efter udgivelsen af det anmelderroste Blackstar, blev verden mødt af nyheden om sangerens død, der for mange kom uventet: visse anmeldere havde endda udråbt pladen med de tilhørende kryptiske og uhyggelige videoer til »Blackstar« og »Lazarus« som starten på et nyt kapitel for Bowie. I lyset af nyheden om hans sygdom og død måtte det hele genfortolkes: for var der ikke