Når kunstneren er gennemboret af guds gyldne spyd

Mens min hustru var viklet langt ind i en snak med en meget engageret museumsvagt om nogle formidlingsmæssige uklarheder ved Esben Weile Kjærs udstilling, blev jeg lidt utålmodig og gik videre i udstillingerne. Det var nu ikke fordi emnet var uinteressant, slet ikke. I Weile Kjærs udstilling var det meget uklart, hvem der talte i de meget udpenslede formidlingstekster. Om det var ham eller institutionen eller om de var smeltet sammen i én persona ved navn Esben, som om der ikke blev skelnet afgørende mellem Esben og institutionen. Udstillingen havde samme lidt upersonlige fornemmelse uanset, at han tager udgangspunkt i eget liv og egne erfaringer, men nok om det.

Vi var på Kunsten i Aalborg for at fejre Sonjas fødselsdag, se lidt kunst og spise i deres dejlige restaurant, men vi blev overvældet af fire ret omfattende og spændende (meget passivt ord i denne sammenhæng) udstillinger. Mest overrasket blev jeg, da jeg gik videre mens Sonja snakkede, og så hvor stor den dansk-ungarske samtidskunstner Orsolya Bagalas udstilling var. Jeg havde kun overfladisk observeret at hun udstillede. Det var gennem Erik Meistrup på Facebook. Han ser bogstavelig talt al kunst i Danmark, følg