Rådden pølse i køleskabet
Jeg har en ret systematisk tilgang til at se kunst: jeg kigger på kunsten først for at se, om den giver noget fra sig med det samme. Og der er vitterlig meget kunst, selv meget moderne kunst, som egentlig er ret klar i spyttet. Eller måske især moderne kunst, faktisk. Et sted hvor jeg, med mine helt egne forudsætninger, kan se på det præsenterede uden at måtte sætte mig yderligere ind i det.
Som udgangspunkt har jeg intet imod, at kunst ikke kan forstås umiddelbart. Jeg kan godt lide at blive præsenteret for noget, jeg ingen forudsætninger har for at forstå. Men så kræver det andre indgange, hvoraf formidlingstekster er den mest brugte, og for en med et aldrende syn, som er noget ufleksibelt, kan det være lidt af en udfordring med små skrifttyper, mørke rum osv.
Men de er som regel korte og efterhånden ret præcise og velformulerede i et forståeligt dansk skrevet af mennesker med en relevant uddannelse. (Og det kan størstedelen af de kunstdrevne udstillingssteder godt lære en del af: skriv kort, skriv på dansk og drop alle forestillinger om at være kloge på andres vegne. Lidt naivitet i en formidlingstekst er ikke af vejen).
Ved Mette Vangsgårds udstilling H
