Print artikel

Fremtidsarkæologi

Fra udstilingen Diplopia af Honey Biba Beckerlee
Anmeldelse
04.07.11
Honey Biba Beckerlees nye udstillingskoncept Diplopia handler om billedets potentiale, pastiche og science fiction. Fremtidsarkæologi er hendes metode. Selve ordet er fedt og ideen måske original.

Det hele starter med NASAs første fuldendte foto af jordens omkreds fra 1967 og det amerikanske counterculture magasin The Whole Earth Catalog, der eksisterede fra 1968 til 1972.

Sker der noget med mennesket første gang, det præsenteres for et foto taget fra rummet? Dvs. et foto fra tiden før Google Earth og iPhone. Et foto, der viser hele jorden. På fotografiet fra 1967 er jorden rund, overskyet og fremstår egentlig ikke særlig stor eller stærk. Folkene bag magasinet The Whole Earth Catalog (WEC), der redaktionelt interesserede sig for emner, der kunne understøtte en kreativ og selvforsynende tilværelse, var overbevist om, at hvis blot NASA offentliggjorde fotografiet af jordkloden, så ville mennesket med ét forstå, hvor skrøbelig en verden, vi lever i. Og vupti, en bæredygtighedsrevolution ville opstå, og alle ville begynde at leve ganske anderledes – holistisk og ansvarligt. I 1968 kom NASAs foto på forsiden af WEC. Men fotografiet fik ikke den forventede gennemslagskraft. Det måtte WEC erkende, og i 1970 vendte WEC det hele lidt på hovedet og tog selv et foto af himlen med et fiskeøjeobjektiv, der gjorde dette foto rundt som jorden. NASA og WECs fotos ligner hinanden til forveksling: runde, blå nuancer og skyer. Men er det overhovedet vigtigt hvem, der fotograferede hvad, eller hvad der kom først – og er der egentlig noget i dette liv, denne verden, der har forrang?

Alt dette og meget mere præsenteres i Århus Kunstbygning fra den 1. juli, hvor Honey Biba Beckerlees udstilling Diplopia åbner. Beckerlee er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009, og hendes udstillingskoncept blev udvalgt blandt mange ved en Open Call-konkurrence udstedt af Århus Kunstbygning i 2010. Diplopia betyder dobbeltsyn. Og netop dobbelthed går igen og igen i udstillingskonceptet – på poetisk og finurlig vis.

Udstillingen er bygget op omkring to store kupler – også kaldet geodæsiske domer. Og naturligvis er der en grund til det – for der er en tanke med samtlige elementer i Diplopia. Kuplen/domen blev opfundet to forskellige steder i verden af henholdsvis Walther Bauersfeld og Richard Buckminster Fuller. Hver især troede de, at de havde skabt noget nyt, noget originalt. Honey Biba Beckerlee har genopbygget begge dome-versioner, der står side om side, store, transparente og dramatisk belyst. Domerne er bygget op af lyse trælister i geometriske formationer – nærmere betegnet ikosaeder. Formen findes faktisk også ude i rummet samt på nano-plan, da kulstof binder sig efter geodæsiske principper, som blandt kendere også kaldes ’fullerener’ efter den ene af dome-opfinderne.

De geometriske former går igen i billedrammer, der hænger på væggen med bl.a. NASAs foto af jorden, som jo er rund, og dermed mimer selve domens fulde form. I rammerne finder man også et rundt foto af himlen. Himlen er overskyet og ved første øjekast kunne det ligeså godt være et foto af jorden. Eller måske netop det foto, som WEC tog af himlen i erkendelse af, at NASAs Whole Earth Photo ikke fik den spåede gennemslagskraft. Men dette foto er faktisk taget af kunstneren selv. På Østerbro! Altså er Honey Biba Beckerlees foto en slags pastiche på det tidligere foto, der på sin vis var en kommentar til det såkaldt oprindelige foto af jorden! Forpustet? Det er der ingen grund til. Under hele udstillingen fornemmer man et fint spundet net, der sammenbinder alt det udstillede – både teoretisk og fysisk, så forvirringen erstattes af sammenhæng, når du dykker ned i udstillingens detaljerigdom.

Udover fotos, kupler og dramatisk lyssætning, finder man også en video. Videoen er sammenklippet af stillfotos fra det hedengangne WEC, og fokuserer på dobbelthed. Ikke som i dikotomier, men som i noget, der forgrener sig, udvikler sig, bliver til noget mere og andet.

Honey Biba Beckerlee ser på fremtiden og skaber en fiktion via materiale fra fortiden. Og det er dét, hun betegner som sin fremtidsarkæologi – en science fiction, hvor man har lov til at blive ved med at søge svar på baggrund af fortid og tankespind. Hvor tanker genbruges, og nye billeder opstår. Som når forfatteren og filmskaberen Hito Steyrl forsvarer og forklarer vigtigheden og åbenheden ved det genbrugte billede:

 »The poor image is a copy in motion. Its quality is bad, its resolution substandard. […] The poor image is a rag or a rip; an AVI or a JPEG […] The poor image has been uploaded, downloaded, shared, reformatted, and reedited. It transforms quality into accessibility, exhibition value into cult value, films into clips, contemplation into distraction. The image is liberated from the vaults of cinemas and archives and thrust into digital uncertainty, at the expense of its own substance. The poor image tends towards abstraction: it is a visual idea in its very becoming.«

Billeder kan hjælpe os med at begribe verden. Billedets potentiale er stort – men måske knap så stort som WEC havde forestillet sig? Honey Biba Beckerlees Diplopia genforhandler eksisterende  billeder og foreslår nye perspektiver på verden. Hun skaber en sci fi på baggrund af det futuristiske WEC, tilsætter coverversioner af sange fra 68-70 og væver på behændig vis alle disse historier, opfindelser og geometrier sammen til et imponerende indblik i billedets og tænkningens potentialer. Samtidig sparker hun lidt til vores originalitetsbegreb ved at fremhæve de iboende kopierede egenskaber, der ligger i originaliteten. Hun spørger indirekte til hvorvidt en genforhandling af eksisterende billeder kan åbne op for en genforhandling af vores selvopfattelse og kulturelle selvforståelse.

Stewart Brand, grundlæggeren af WEC, var på syre det meste af sin tid – måske det var hans eneste mulighed for at begribe sine egne tanker. Nu har vi andre mulighed for at få indsigt i selvsamme tanker fra en 40 år ældre platform. Og vi behøver egentlig ikke syre, da Honeys fremtidsarkæologi vil guide os rundt i kompleksiteten med en udstilling, der giver os mulighed for at se verden i dens kopierede realitet – udfoldet gentagelsesvist og i æstetiske rammer.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.