Befrielse af kunsten fra det intellektuelle
Det var et bjerg, malet i grå og brune akvareller med konturer af snestier tegnet med blodåretynde kridtstreger. Foran bjerget stod rødbrune og gulgrønne træer med sirligt malede blade, en tætbevokset skov, sådan som landskabet ser ud, når man kører 150 km sydøst for Seattle, hvor bjergmotivet virkelig står dér helt konkret, højt og massivt. Roy, der har malet billedet, ynder at male træer og gengiver altid – lader jeg mig fortælle – det samme motiv, majestætiske Mt. Rainier. Han er vokset op i en landsby med daglig udsigt til dét bjerg, og det er en nærliggende tanke, at Roy maler netop det motiv for ikke at glemme det. Roy lever med demens, der i vores fælleskulturelle narrativ betragtes som en sygdom, der i en glidende bevægelse udraderer et menneskes sprog, hukommelse og identitet.
Roy maler sit billede i et atelier på The Frye Art Museum i Seattle. Sammen med andre mennesker, der har den samme sygdom, deltager han i ’creative aging’-programmet ’here:now’, der giver demente og deres pårørende, venner eller omsorgspersoner mulighed for at udfolde sig billedkunstnerisk. En gang ugentlig i 6 uger mødes en lille gruppe på 8-10 personer til to timers kunstneris
