Nogenlunde forrykt

»Fru Drusse er fiktion«, vrisser en vagt i infoskranken til karakteren Karen i første del af Riget Exodus, der har gang i et seriøst slag metafiktion. Episoden starter med, at Karen – utilfreds med afslutningen på det gamle Riget – lægger sig til at sove og via søvngang og en mystisk taxa får gebærdet sig ind på det gamle hospital for at lede efter (afdøde) fru Drusse.  

Spøgelsesjagten fortsætter her, for det viser sig, at fru Drusse fandtes i litteraturen, før hun tonede frem som en ældre dame i lyserød slåbrok på skærmen i 90’erne. Lars von Trier fik nemlig andet end skildpadden Bosse af sin mors gode ven Hans Scherfig – han fik også navn og inspiration til den spiritistiske stjerne, der leder vejen i de første dele af Riget.  

Alligevel er portrættet af de to fru Drusser fuldstændig forskelligt. For mens Scherfig med sin fru Drusse udstiller den opportunisme, der findes hos dem, der shopper rundt i det okkultes univers, bruger von