Kunsten at være en igle
Hvad gør film til film? I Den Danske Ordbog defineres det engelske låneord – i betydningen, der omhandler mediet/kunstformen ”film” og f.eks. ikke det ubarmhjertige indpakningsmateriale ”film” – som et »værk der består af mange billeder optaget med et kamera hurtigt efter hinanden så det ser ud som om motivet bevæger sig.« Fint nok, men der kan jo uddybes.
Det med bevægelse, eller illusionen om bevægelse, går dog igen i både den historiske og teoretiske udredning af, hvad der gør filmkunsten unik og adskiller den fra andre kunstformer. En af de ældste travere i den forbindelse må være fortællingen om englænderen Eadweard Muybridge, der tilbage i slut 1870´erne indfangede hestes bevægelser ved at opstille en række kameraer og siden projektere billederne i en hastig sekvens via hans selvopfundne protoprojektor kaldet zoopraxinoskopet. En del år senere, i 1920´erne, var der de russiske formalister; Kuleshov, Eisenstien, Pudovkin osv., der arbejdede med montagen som filmmediets kreative motor: hvilke betydninger og konnotationer
