Guldkarameller på Guldkysten

Negre og Negerinder, som i hundredevis havde samlet sig ved Strandbredden, for at tage imod de Nyankomne, kappedes om at bære mig paa deres Hænder. Jeg hørte megen Smiger ved denne Lejlighed, nemlig: »Du er smuk«, eller »Smukke Mand«, eller ogsaa »smukke, blanke Mand, Du maa ikke dø, Du skal leve.«

Sådan skrev Wulff Joseph Wulff til sine forældre i Randers om sin ankomst til Christiansborg – hovedsædet for den danske koloni på Guldkysten – den 3. november 1836. Det var drømmen om en embedsmandskarriere, der i en alder af 27 år havde bragt ham til den fremmede tropiske udpost i det danske rige. Han havde fået ansættelse under guvernøren i Dansk Guinea som surnummerær assistent – den laveste kontorstilling i systemet. Men udsigterne til avancement på kysten, hvor klimatfeberen plagede kolonisterne, var betydeligt bedre end i Danmark.

179 år senere, knap fire kilometer fra Christiansborg sidder to ældre mænd i bydelen Labadi i Ghanas hovedstad, Accra. De sidder i ramponerede olivengrønne lænestole i en aflang udestue i første sals højde – ét etageniveau, der vidner om mændenes sociale klasseposition som øvre middel. De har universitetsuddannelser og lange karrier