Klimaet som trold
Trold, Rasmus Daugbjergs anden roman, der netop er udkommet, minder på mange måder så meget om debuten, at man skulle tro, det er to aftryk af ét og samme grundstof, af samme proces.
Også her handler det om grænsen mellem menneske og natur; om hvem, og ikke mindst hvad, der er inde og ude; om hvilke stemmer, vi lytter til og om forholdet mellem frygt og ærbødighed i en verden, der er dyster og døende, men dog mere levende end som så.
Den væsentlige forskel er, at mens debuten vogter om sin egen mystik, ikke sådan lader sig afkode, da fremstår Trold så allegorisk, at det til tider forekommer vigtigere at få greb om romanens slet skjulte gåde end at lade sig opsluge af sprogets dunkle afkroge og de svulstige metaforer, som Daugbjerg (stadig) mestrer bedre end de fleste.
Trold er først og fremmest en klimaroman. Klimaet er trolden, og trolden e
