Forlist i endeløs sommer
I starten af september 1895, efter at have tilbragt to af sin ungdoms »mest vidunderlige måneder« hos Mme Lemaire i Dieppe på Château de Réveillon, rejser Marcel Proust sammen med Reynaldo Hahn, en ung, lovende komponist, og Prousts ven og elsker (»dig, hvem jeg sammen med mor, elsker mest i hele verden«), til Belle-Isle-en-Mer ved den bretonske kyst. Togturen til Quiberon varer 14 timer. Efterfølgende skal de sejle. En »pilgrimsrejse«, kalder Proust det. Og målet? At møde skuespillerinden Sarah Bernhardt, som netop havde købe et slot i byen.
Det lykkes angiveligt, Proust møder Bernhardt, inden han bliver syg og må trække sig tilbage til landsbyen Beg-Meil, hvor han og Hahn indlogerer sig på Hôtel Fermont, et ombygget stuehus uden sanitet, hvor alt er flueplettet. En overnatning koster to franc. I gæstebogen indskriver Hahn sig som ’musiker’, Proust som ’homme de lettres’.
Om opholdet, turene gennem de små bretonske byer – Quimper, Concarneau, Point