Tomgang i en forstad til Paris
Bagsiden proklamerer – måske en tand for melodramatisk – at bogens harmfulde fortæller begiver sig ud på et hævntogt i området sydvest for Paris. Han vil hævne sin afdøde mor, som indirekte er blevet anklaget for at være nationalsocialist som syttenårig i en eller anden avis, i forbindelse med nogle folkelige jubelscener i kølvandet på Tysklands daværende annektering af Østrig.
Genremæssigt defineres bogen smukt som “En majhistorie”, og allerede her står det yderst elegant, men ikke desto mindre klart, at Handke endnu går egne veje. Ingen skriver som Handke, og ingen tænker som Handke. Sådan er det. Der er blot det aber dabei, at denne kendsgerning gør sig gældende på godt såvel som ondt.
Det vil sige, at når en Handke-bog (for eksempel Ulykkelig og uden ønsker) er vellykket, så er den uovertruffen! Er en Handke-bog (for eksempel Det store fald) mindre vellykket, så er den næsten ulidelig at komme igennem.
