Læsninger fra periferien

Det første, der påkalder sig opmærksomhed, er bogens undertitel, Tegn og antydninger fra periferien. I bogstavelig forstand henviser ’periferi’ til stedet, hvorfra Handkes verden går: den ringeklokke- og dørskiltsløse bolig, som ligger skjult bag et tæt løvværk for enden af en afsidesliggende vej, i den sydvestlige pariserforstad Chaville. Det væsentlige er ikke så meget den konkrete placering som det, den lader ane: forfatterens livsførelse; skrivende og læsende på bekvem afstand af bevidstløs massekultur – »Offentligheden er dum, og Andy Warhol er dens profet«, som der står et sted. Det betyder dog ikke, at optegnelserne kun omhandler forfatterens egen umiddelbare livsverden. De kan siges at være personlige – uden at være private. På den ene side er de kendetegnet ved et fravær af slibrige detaljer om private forhold og psykologiserende selvgranskning; og på den anden side ved en personligt engageret, hvis ikke anfægtet verdensvendthed, der bevirker, at optegnelserne snart sagt beskæftiger sig med hvad som helst.

Enkelte emner optræder naturligvis i særlig grad. Det gælder eksempelvis forfatterens overvejelser over andre bogværker. Og de spænder vidt. Fra Koranen (supple