Vi er kun spytklatter i intetheden
Det er blevet sagt om den rumænske filosof Emil Mihai Cioran (1911-1995), at han var en arvtager til blandt andet Friedrich Nietzsche og Søren Kierkegaard. Sammenligningen er ikke helt ved siden af, for der er en god portion nihilisme og pessimisme at spore i Ciorans bøger. Én af de bøger, Bitterhedens syllogismer, er netop blevet udgivet på dansk af Forlaget Sidste Århundrede. Også i dén bog hersker der en kulsort stemning, lige som i de mere end tyve andre bøger, som Cioran skrev på både rumænsk og fransk. I de lidt over femhundrede aforismer, der udgør bogen, hører vi om livets tilfældighed, altings kaos og goderne ved en skeptisk livsindstilling. Aforismerne er oftest ikke længere end et par linjer, i enkelte tilfælde ikke mere end to til tre sider, og det giver Ciorans pointer en enorm tyngde. Det virker vigtigt, alt sammen. Men de stritter i mange forskellige retninger og er ikke altid klare.
Aforismerne i Bitterhedens syllogismer er både tågede og præcise; sjove og depressive; dybe og banale – alt på én gang. Men ikke uden en vis sproglig kreativitet, der ganske enkelt gør dem til en fornøjelse at læse. Uanset om man forstår aforismerne eller ej. H
