Ufrivilligt i hænderne på videnskaben

Kirstine Reffstrups nye roman Jernlungen er en drømmende fortælling om to børn og to ensomme kroppe i forvandling. Pigen Agnes ligger syg i en jernlunge på Blegdamshospitalet i København i 1952, mens poliopandemien raser. Hun husker pludselig sit tidligere liv, som et forældreløst barn, der hverken er dreng eller pige, men kaldes Dreng og vokser op i kvinden Taras hus i Ungarn i 1913. To liv med samme sjæl.  

Forskellige sproglige billeder fortættes på tværs af de to liv og to maskiner, der forvandler deres kroppe. Dreng gennemlyses af en røntgenmaskine hos en læge i Budapest. Jernlungen hjælper først Agnes med at trække vejret, men langsomt er hendes »hud smeltet sammen med maskinen«, der »glider i et med huden«, for »snart har mennesket kontrol over maskinen, snart har maskinen kontrol over mennesket.« Det er maskinen, der forbinder Agnes til Dreng, så tiden opløses og spaltes, »forbinder kroppen med andre kroppe, der engang har levet.« 

Strålerne gi