Tavshed kan være vildledende

Den gamle tager med toget til fængslet for at besøge sin søn. Med sig har han et indkøbsnet med frugt og nye sko, gaver til sønnen Moishe. Under den seks timer lange rejse er han bange for at gå ude og tisse. Tænk nu, hvis indkøbsnettet blev stjålet. Skoene var ikke lette at få fat i. I fængslet får han ti minutters besøgstid. Så skal han hele vejen hjem igen. Skoene efterlod han på kasernen, »og skæbnen ville, at størrelsen var netop den, som vagtofficeren brugte. Frugten passede sergenten.«

Den gamles tavshed er en roman af Mauricio Rosencof fra 2022, der i år er udkommet på dansk. Den er baseret på hans egen tid i isolationsfængsel – elleve et halvt år – under Uruguays militærstyre i 70’erne og 80’erne. Fængslets tavshed er fyldt med farens historie. ”Den gamle” er en polsk jøde, der flygtede til Sydamerika, da nazisterne indtog landet. Han ventede længe på breve, der aldrig kom frem. Breve fra Auschwitz og Warszawa, fra familiemedlemmer, der aldrig slap væk. Tavsheden er dobbelt, for den gamle og hans hustru vil ikke fortælle sønnen om de breve, de aldrig modtog. Dette er en tavshed, som Moishe senere selv må fylde.

I Moishes fantasi kommer brevene frem