Danskerne vil stadig have magisk realisme

Da Guillermo Camacho var dreng, læste han bøger, før han forstod dem. Hans fars brilleglas var så tykke, at han næsten kunne kategoriseres som blind, og derfor bad han Guillermo læse højt for ham, når han kom hjem fra skole.

Hjemmebiblioteket havde to sektioner: jura, idet hans far var jurist, og skønlitteratur. Guillermo valgte bøger fra den skønlitterære afdeling. Da jeg møder ham, er han netop vendt retur fra en rejse hjem til Bogota, Colombias hovedstad, hvor han voksede op. I dag er hans barndomshjem revet ned, der er blevet bygget et højhus i stedet. Men Guillermos kærlighed til latinamerikansk litteratur er intakt. 

Ifølge en artikel bragt i Kristeligt Dagblad i 2022 er der over 900 bogforlag i Danmark. Guillermo Camacho driver et af dem, forlaget Aurora Boreal, som har specialiseret sig i at udgive latinamerikansk, spansk og portugisisk litteratur i Danmark. Det er ikke et dogme, men det er dog den niche, de arbejder i. Og der er ingen tvivl om, at Guillermo Camacho må være en af Danmarks mest driftige forlæggere.

Han udgiver næsten en bog om måneden, og kartoteket tæller både bestsellerforfattere, der i sin tid var med til at udbrede den latinamerikanske litteratur globalt, som Juan Rulfo og Gabriel García Márquez, og et væld af nyere og/eller mere ukendte navne, som Guillermo Camacho er ene om at introducere til danske – og i nogle tilfælde europæiske – læsere.

Har du for eksempel hørt om den prisvindende chilenske forfatter Hernán Rivera Letelier, hvis bog Kristus fra Elqui er udkommet på Aurora Boreal? Letelier er af den spanske avis El Mundo blevet kaldt »en af de mest originale stemmer i den nye latinamerikanske fortælling«, og bogen minder heller ikke om noget andet, jeg har læst på dansk. Det er humoristisk, pervers, historisk romankunst.

Eller kender du den brasilianske stjerneskudsforfatter Tatiana Salem Levy, der har vundet alverdens priser i sit hjemland og udkom på dansk sidste år hos forlaget? Romanen Vista Chinesa er en fortælling om voldtægt og kønsroller og har fået en enorm medfart i sit hjemland. Eller hvad med Eduardo Halfon fra Guatemala, der netop har vundet en af verdens største litteraturpriser, Berman Literature Prize, og som ifølge Guillermo Camacho allerede er en stjerne ikke blot i Spanien, Frankrig og Tyskland, men nu også i Sverige, mens forfatteren endnu ikke er slået igennem i Danmark endnu? 

Aurora Boreal har siden 2015 leveret bunkevis af latinamerikansk og spansk litteratur til danske læsere. Faktisk er det det forlag udenfor Colombia og Spanien, der udgiver mest colombiansk litteratur i hele verden. Problemet er bare, at de fleste af bøgerne ikke rigtigt bliver læst.  

»Mit forlag er ikke en virksomhed,« siger Guillermo Camacho og griner. Han griner faktisk det meste af tiden. 

»Hver gang, jeg tjener penge på en bog, bruger jeg dem på at købe rettigheder til flere bøger,« svarer han til mit spørgsmål om, hvorfor de ikke ansætter en kommerciel medarbejder, så flere danskere vil opdage forlaget. For Guillermo Camacho handler et forlag selvfølgelig om at sælge bøger, men først er det vigtigt at opbygge et kvalitetskatalog. Derfor geninvesteres hver eneste krone, der kommer ind i denne fase, i køb af nye bogrettigheder. 

»Det handler om passion!« gentager han flere gange, det er tydeligvis et slags motto for ham. Desuden, forklarer han, er der i hans øjne to slags forlag i Danmark: dem, der sælger bøger og kan tjene penge på at udgive, og dem, der på grund af deres kærlighed til en bestemt type litteratur kan tilbyde kvalitetslitteratur, hvor kvalitet går forud for penge.

Det virker ikke, som om Guillermo Camacho er synderligt træt af sin plads i hierarkiet, men han vil gerne have flere læsere til at læse hans bøger. 

»Selvfølgelig ville det være fantastisk, hvis mine bøger blev læst mere,« siger han, »hvis forlaget fik mere succes, ville jeg kunne betale en højere løn og købe rettigheder til endnu flere bøger.« Udfordringen er at opnå tilstrækkelige salgstal. Guillermo Camacho har ellers arbejdet i store virksomheder i 31 år, inden han blev forlægger. Han har boet i flere forskellige lande og blandt andet arbejdet med marketing i virksomheder som Colgate og Warner Lambert/Parke Davis. Da han efter de 31 år blev afskediget, fik han en depression. Hvem var han uden sit job?  

»Det handler om passion!« 

I sidste ende var det hans kone, der gav ham en opsang. »Hun sagde: hvad er du ked af. Vi og vores børn er raske, vi har et hus. Du kan gøre lige, hvad du vil.« 

Så tog Guillermo Camacho en rask beslutning om at begynde at udgive de bøger, som han syntes, danskerne mangler. Det var måske ikke den mest åbenlyse beslutning at træffe, men han valgte altså at bruge de penge, han havde sparet op gennem de mange år, og satse hele butikken på Aurora Boreal. Det startede som en hjemmeside, hvor Guillermo Camacho delte uddrag af spansksproget litteratur, men udviklede sig hurtigt til et rigtigt forlag, selvom læringskurven var stejl.

Han var en outsider i den danske forlagsbranche og oplevede også, at en eller anden oversætter prøvede at snyde ham med en halvdårlig oversættelse, fordi dansk ikke er hans modersmål, men efterhånden er det lykkedes at udvikle et fantastisk team af oversættere, redaktører og korrekturlæsere. Den første bog, der blev udgivet på forlaget, var måske heller ikke det mest gennemtænkte valg, men siden da har alle bøgerne bidraget til at lære stadig nye facetter af faget. 

»Shhh!« tysser han, da jeg spørger ind til den, inden han læner sig tilbage og griner.  

»Den skal vi ikke tale om. Det var lidt et tilfælde, at vi udgav den.« Og så beder han mig ellers slukke diktafonen, mens han fortæller mig hele historien. Det gør han i det hele taget mange gange i løbet af interviewet – der er en stor stolthed forbundet med arbejdet, fornemmer jeg, han vil ikke virke utaknemmelig, høj i hatten, pralende eller uprofessionel. Når det bliver rigtigt personligt, peger han demonstrativt på ”sluk”-knappen.  

Hvorfor skal danskerne gå på opdagelse i jeres bøger? spørger jeg ham. Med den mængde litteratur, Aurora Boreal udgiver, er det svært ikke at blive lidt overrumplet. Især hvis man ikke kender størstedelen af forfatterne i forvejen, og det vil jeg påstå, at de fleste danskere ikke gør. At mange af dem er prisvindende, toneangivende forfattere i deres hjemland, betyder ikke nødvendigvis så meget i en dansk kontekst. 

»Danskerne går glip af så meget, hvis de ikke læser latinamerikansk litteratur,« svarer Guillermo Camacho og fortæller, at rigtig mange danskere stadig efterspørger litteratur, der minder om Gabriel García Márquez, når de endelig opsøger litteratur fra Latinamerika. 

»Og han er fantastisk!« siger Guillermo Camacho. »Men forestil dig, at vi definerede dansk litteratur ud fra det, der blev skrevet i 1960’erne? Der er sket så meget siden! Desuden,« tilføjer han, »er det, der virker magisk på en dansk læser, ikke nødvendigvis magisk for en colombianer. I så fald synes mine venner i Colombia, at det danske sundhedsvæsen er magisk realisme.« 

Vi skal gå på opdagelse i Aurora Boreals udgivelser, fordi, må jeg forstå, at bøgerne er skruet sammen på en helt anderledes måde end den danske samtidslitteratur. Forfatterne bruger sanseindtryk, sproglige billeder og greb på en grundlæggende anderledes måde, der også varierer enormt meget fra land til land. Den slags bøger får os også til at se den danske litteratur i et ganske andet lys – også selvom der er tale om latinamerikansk socialrealisme i stedet for magisk realisme.  

»Og til sidst vil vi opdage, at uanset hvordan en roman er skruet sammen, så er det de samme problematikker, der er på spil. Det er det fantastiske ved det.«