Omfangsrig superminimalisme

Et af kendetegnene ved virkelig fremragende litteratur er, at den kan få sin læser til at se nye og uventede aspekter af det velkendte. Den evne har kortprosavirtuosen og oversætteren Lydia Davis (f. 1947), der med sine korte og ultrakorte tekster kan beskrive verden, så den både er genkendelig og fremmedgørende. Davis er en sjældent skarp observatør af hverdagslivets detaljer, lige fra sproglige besynderligheder til samtaleproblemer og den akavethed, der kan opstå i intime eller sociale situationer, hvor man er ude af stand til at aflæse andre menneskers intentioner.

Away in the Badlands

Davis’ skarpe blik og præcise sprog er der rigeligt af i hendes seneste prosasamling med den kontrære titel Can’t and Won’t, som både indeholder nye varianter af kendte Davis-genrer og helt nye typer af formeksperimenter. Som altid har Davis masser af humor, gerne med en underliggende melankoli, som i teksten I Ask Mary About Her Friend, the Depressive, and His Vacation:

One year, she says
”He’s away in the Badlands.”

The next year, she says