En dystopisk tilbøjelighed
De amerikanske forfattere har fundet et nyt fix: Den litterære dystopi. Indenfor de seneste ti år har flere forfattere forsøgt sig med genren, og det med stor succes og gode salgstal i ryggen. Tænk blot på Cormac McCarthys nu berømte The Road (2006), Gary Shteyngarts Super Sad True Love Story (2010) eller Dave Eggers The Circle (2013). Det er forfattere, der hidtil ikke har beskæftiget sig med fremtidsvisioner, men som nu synes at have fundet nyt litterært brændstof i den efterhånden gennemtærskede genre. De ligger sig i slipstrømmen på andre forfattere, også amerikanske, der har gjort det til deres varemærke (næsten) udelukkende at producere dystopisk litteratur. Suzanne Collins’ Hunger Games (2008-10) er et tidstypisk eksempel herpå.
Ud i overdrevet
Koreansk-amerikanske Chang-Rae Lee er endnu en forfatter, der har vendt sig mod det dystopiske. Hans netop udkomne On Such a Full Sea er på mange måder lig hans førnævnte kollegaers romaner. Her er ikke - som i nogle af genrens klassikere - overdrevne, fantastiske scenarier indeholdende monstre, ufoer eller stjernekrige, men i stedet desillu