Livskunstneren

I indledningen til Hr. Oluf han rider, Holger Drachmanns sene drama fra 1906, kan man finde følgende dedikation:

»Til de unge nordiske digtere

Kunst og litteratur er kun i ringere grad gengivelse

Det er person og vision, som skænker værket værdi.«

Kurt L. Frederiksen nævner ikke citatet, men han kunne sagtens have indskrevet det som epigraf i sin nyligt udkomne biografi om Drachmann. Dette ikke kun på grund af dedikationens eksemplariske (selv)beskrivelse af den folkekære digter, men også fordi opråbet synes efterlevet i Frederiksens arbejde.

Af de nogle og 400 sider, som udgør biografien, er den ellers vidtrækkende produktion kun til stede i form af overfladiske præsentationer, ligesom egentlige værkanalyser er fuldstændig fraværende.

Det er så afgjort Drachmanns person og hans poetiske vision(er), bogen tildeler opmærksomhed; hans storladne idéer, hans lige så storladne forelskelser og ikke mindst den ukuelige arbejdsiver, som få i den danske litteraturhistorie har kunnet gøre ham efter.

Derfor er biografiens komposition heller ikke formet efter højdepunkter i forfatterskabet, endsige de varierende ”kunstneriske perioder” (vi