Kropumulig

Henning er et menneske, der har alle forudsætninger for at have det godt. Det har han bare ikke. Han tænker for meget. Han ser sig selv udefra, med andres blikke, konstant. Han tvivler på sig selv, tvivler på, om han overhovedet er nogen. Han skulle forestille at være digter, men skriver ikke længere digte. Han er netop blevet skilt og arbejder på et feministisk reklamebureau, der normalt ikke ansætter mænd, men ejeren gør indimellem en undtagelse, fordi bureauer uden mænd desværre ikke bliver taget seriøst. Hans job er med andre ord at være et slags trofæ. På sin vis er han en tom skal.

Titlen på Geir Gulliksens nyeste roman om en midaldrende antihelt, Den jeg skulle blive, er dermed ret velvalgt. Henning er på en evig jagt efter at blive den rigtige udgave af sig selv, hvad end det så betyder. Den, han gerne vil være. Problemet er bare, at han ikke helt ved, hvem den person er. Han famler rundt, han han har famlet rundt hele livet, har troet, at dén, nej dén kvinde, kunne gøre ham til det menneske, han ville være, men nej. Han har troet, at kærligheden og det at følge sit begær var porten, der skulle lede ind i ham selv, ind til den autentiske gode kerne. Det er