Helligt kaos
Friedrich Hölderlin (1770-1843) er en af litteraturhistoriens mest mytologiserede outsidere. Som ung teologistuderende i Tübingen var han værelseskammerat med filosofferne Hegel og Schelling og sværmede sammen med dem for Den Franske Revolution. Derefter flakkede han rundt i Tyskland, Frankrig og Schweiz, hvor han blandt andet ernærede sig som privatlærer og bibliotekar, og stiftede bekendtskab med kanoniserede forfattere og jakobinske oprørere fra samtidens revolutionære undergrund.
I det tidlige 1800-tal blev han ramt af et psykisk sammenbrud og efterfølgende erklæret uhelbredelig skizofren. Og i 1807 blev han indsat i et tårnværelse, hvor han skulle tilbringe resten af sine endnu mange dage. Han er altså, i hvert fald på biografiens overfladiske niveau, arketypen på en digter; et skrøbeligt og engageret gemyt, der med stor poetisk kraft, og i et mystisk og mytisk sprog, er i stand til at fremmane billeder fra en større virkelighed end den, han selv og læseren befinder sig i.
Sidste år rundede Hölderlin så et skarpt hjørne – 250 år – og det fejrer forlaget Wunderbuch med udgivelsen af Urdel. Digte, skrifter og bre
