Gud behøver ingen præster

Carl Henrik Kochs bog, Spinoza – kætter og filosof, er et godt eksempel på en historiker, som forsøger at beskrive og tegne et billede uden at presse sin fortolkning af Spinoza ned over læseren. Det, som gør bogen særlig værdifuld, er de mange åbninger til tolkning af Spinoza i et andet lys. For mig står det klart, uanset hvor jeg bladrer i bogen, at Spinozas tænkning var et forsøg på at undslippe tidens tyranni.

At Spinoza både betragtes som kætter og filosof vidste jeg godt, før jeg læste bogen, men uha hvor associationer og refleksioner under læsningen fik tag i mig, pinte mig og styrkede mig. For første gang går det op for mig, hvilken samtid Spinoza levede i, og desuden får jeg også indsigt i livsrejsen for den skarpsindige filosof. Koch fører os gennem Spinozas samtid. Man introduceres til tankerne i datidens ortodokse jødiske miljøer og følger de katolske »trosgaranter«, som i stigende grad følte sig trængt af calvinister og lutheranere - og ikke mindst af videnskabsmænd og filosoffer.

Med et sæt gik det op for mig, at 1600-tallet jo er en af de vigtigste tider i Vesteuropas historie. En periode, hvor musketererne havde deres storhedstid, hvor Cardina