Folk på landet er ofte grusomme vilddyr
Ifølge sit danske forlag er spanske Sara Mesa særligt optaget af »at skildre mennesker og relationer mellem mennesker – ofte i et dramatisk perspektiv« i modsætning til den store hob af forfattere, der principielt ignorerer menneskelige relationer og sørger for at skrive så kedelige bøger, som overhovedet muligt?
Men okay, Kærlighed af en slags dyrker rent faktisk relationerne mellem en lille gruppe mennesker i en spansk midt-i-ingenting-landsby intenst, og den er faktisk ret dramatisk i al sin langsommelighed, så godt ord igen.
Af uransagelige årsager er kvinden Nat flyttet til en lille flække ved navn La Escapa – hun er flygtet, vink-vink-vognstang, og der går mange sider, før vi forstår hvorfor.
I landsbyen, der i øvrigt er knastør og halvgrim, lever hun et underligt ensomt og formålsløst liv. Hun bruger enormt meget energi på at reparere hus og etablere have, selvom hun har lejet det hele, og udlejeren burde stå for den slags. Man forstår egentlig godt, hvorfor hun ikke orker at brokke sig eller bede om noget, for udlejeren er klassisk creepy, han lukker sig selv ind, glor demonstrativt på Nats bryster og kalder hende konsekvent »unge dam
