Et talende vandfald i de korte sætningers land
Jegfortælleren i Stine Pilgaards nye roman, Meter i sekundet, er et talende vandfald: ordene driver afsted med en intens kraft, men støder på hård grund i den lille vestjyske by Velling.
Her er hun flyttet til sammen med sin kæreste og deres søn, da kæresten er blevet ansat som underviser på forfatterlinien på højskolen i byen. I den lille vestjyske by er ordene knappe, pauserne uendelige, og sætningerne falder uafsluttede ud af de lokales munde, mens jegfortællerens læber modsat hamrer op og ned som en ustoppelig og velsmurt symaskine, der, uanset hvor meget der forsøges, ikke kan afbrydes på kontakten.
De fejlslagne forsøg på dialog hober sig op, og Stine Pilgaard viser atter sin helt særlige evne til at iscenesætte akavede dialoger med en blanding af spydighed og følsomhed.
Forfatteren indtræder i en situation, i en samtale, og forlader den igen på det helt rigtige tidspunkt.
Hvis jegfortælleren nogensinde vil nærme sig vestjyderne, må hun ifølge sin kæreste lære at tænke i haikudigte i stedet for i prosa, men jeget sidder fast i prosaen.
Midt i miskommunikations håbløshed dukker Anders Agger op midt i Kvickly ba