Et studie i skam

»Jeg føler ofte, at der er en klump inde i mig, og at jeg ville begynde at græde, hvis den smeltede, eller måske netop finde de rigtige ord (eller måske endda en melodi).« Sådan skriver den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein (1889-1951) i sin dagbog den 26. april 1930. »Men dette noget (er det hjertet?) føles som læder inde i mig og kan ikke smelte.« 

Wittgenstein skrev filosofiske tekster om, hvad der kan siges, og hvad der ikke kan siges. Hvordan sprog fungerer mellem mennesker, og hvorvidt og hvordan vi bliver i stand til at forstå hinanden. Ligesom i hans tænkning fylder disse spørgsmål meget, næsten det hele, i hans dagbøger. Kan det lade sig gøre at finde de rigtige ord, at gøre sig forståelig for sig selv, for sin omverden? Findes de rigtige ord overhovedet? Og tør man bruge de ord, der faktisk findes? Som Wittgenstein fortsætter:  

»Er jeg bare for fej og tør ikke lade temperaturen stige tilstrækkeligt?«