Ensomheden i Lydia Ernemans liv
Før alt andet skal det siges at Dagmar Erneman, Lydia Ernemans mor, sent i teenageårene var tæt på at drukne da hun krydsede en elv på hesteryg. Hun havde været ude på en ridetur, og skulle over ved vadestedet, som hun plejede, da dyret trådte ned i en fordybning mellem de glatte sten og væltede. Dagmar kom ind under den tunge krop, og i tumulten som opstod, slog hun hovedet. Hun blev fundet i skumringen af to drenge der var på vej hjem fra fisketur. Hun lå tilsyneladende livløs på bredden, og ved siden af hende stod hesten og vrinskede og skrabede med hovene. Efter nogle desperate minutter lykkedes det drengene at få lagt hende over sadlen, og sådan førte de hende hjem til bygden. Denne episode fandt sted sidst i halvtredserne, i Frankrike, et lille sted i Jämtlands len i Nordsverige, men Dagmars datter, Lydia, hørte ikke om hændelsen før mange år senere, da hun var nitten og sad og spiste sammen med forældrene. Moren havde dækket bordet ude på terrassen. De forsynede sig fra gryderne og vekslede knap et ord før Lydia helt uanmeldt fortalte at hun ville flytte. Hun var kommet ind på Sveriges landbrugsuniversitet i Ultuna, i det sydlige Uppsala, og der ville hun studere til dyrl
