»Hvis man synes, det er kontroversielt, udstiller man kun sin egen historieløshed«
I et rummeligt, lyst kontorlokale på Gyldendal er der dækket op med kaffe, vand med og uden brus, og små skåle med high-end karameller og individuelt indpakkede lakridskugler. Dansk-somaliske Amina Elmi sidder foran mig, lige dimitteret fra Forfatterskolen, og tydeligvis allerede inde i varmen. Debuten Barbar [Tavshedens objekt] er netop udkommet på forlaget, og med den slås det fast, at Elmi både har noget på hjerte og en distinkt stemme, der vil indkapsle og udfordre tavsheden i bogens titel: Den tavshed, der omgærder somaliere i Danmark – landets største afrikanske minoritetsgruppe.
Tavsheden er ifølge Elmi både udtalt i det majoritetsdanske samfund, hvor dansk-somalieres indflydelse på sproget, musikken, maden og det generelle kulturliv enten overhøres eller udelukkes. Men tavsheden findes også internt blandt det somaliske mindretal i forhold til at konfrontere traumer og ambivalente forbindelser til religion og traditioner. Der er altså nok at tage fat på, men hvordan finder man et sprog for at udtrykke det tavse?
