»Hvad gør man, når man virkelig har kærlighedssorger? Man bliver i dem!«

»Espedal har allerede fået vaner«, fortæller Marianne Hiort-Lorenzen mig, mens vi kører hjem til hendes hus på Møn. »Han har kun været her i få dage, men allerede nu cykler han hver dag ind til byen«. Der er langt ind til byen fra Mariannes hjem ude på landet på Møn. Marianne er festivalleder på Verdenslitteratur På Møn, der hvert år inviterer én forfatter til øen. ATLAS bragte for nyligt et interview med hende, hvor hun fortæller om den to dage lange festival. I år er det nordmanden Tomas Espedals tur. Jeg skal interviewe ham, inden han skal på scenen og snakke om sit forfatterskab med Politikens Kim Skotte.

Mariannes hjem er en gammel cementfabrik, og jeg overbeviser mig selv om, at det er de gamle cementplader fra dengang, der ligger trykket ned i jorden nær huset ude i haven. »Han bliver nok lidt forsinket. Jeg kan ikke se, at cyklen holder her«, konstaterer Marianne, da hun svinger ind i indkørslen. Men han kommer til tiden, Espedal. Lige på slaget, faktisk. Han er klædt i sort og tager en avis op af tasken, inden han hilser pænt på os på terrassen. »Politiken, selvfølgelig«,