Kollektiv melankoli

I Orhan Pamuks roman Istanbul – erindringer og byen beskriver den tyrkiske forfatter og nobelpristager sin fødeby Istanbul. I bogen, der består af erindringsstykker og slægtshistorie, optræder udtrykket Hüzün flere gange. Hüzün er, ifølge Pamuk, »ikke bare den stemning, der fremkaldes af dens musik og digtning, den er en livsanskuelse, der inddrager os alle, ikke bare en åndelig tilstand, men en sindstilstand, der i sidste instans er lige så livsbekræftende som - benægtende.« Hüzün er altså en form for kollektiv melankoli, der ifølge Pamuk er særlig for Istanbul. »På kolde vintermorgener, når solen pludselig falder på Bosporus, og den svage fordampning begynder at stige op fra vandoverfladen, er hüzün’en så kompakt, at man næsten kan røre ved den, næsten se den brede sig som en hinde over sit folk og sine landskaber.« Fotograf Kasper Glendorf Palsnov er taget til Istanbul for at finde hüzün.