Du tror måske, at angsten er psykisk. Noget, der foregår oppe i hovedet på dig. I underbevidstheden eller frontallapperne. Du tror måske angsten er noget, du kan håndtere med dit intellekt, din erfaring og din uddannelse. Noget du kan vælge til og fra, lige som valget mellem croissant og pain au chocolat hos bageren lørdag morgen.
Men angsten er fysisk. Den sidder i kroppen, i ansigtet, under huden og i fingrene. Angsten sidder i lårene, i røven, i sveden og kødet. Angsten sidder i neglene, når du kl. 02.34 vågner badet i sved og kradser din mave til det svier.
Angsten er allestedsnærværende i din krop. I dit fysiske jeg. Du kan se den i folks ansigter, når du går ned ad Rue d’Amsterdam. Du kan se den i folks løb over Place de la République, og måden du selv smider dig mod jorden, da du hører skuddet.
Angsten er blodet fra din albue, da du maver dig henover fortorvet, mens kvinden skriger få meter fra dig. Angsten er i din tørre tunge, der uden held prøver at fugte dine læber. Og angsten sidder helt fysisk i knæene, da du på vej hjem med metroen ser en mellemøstligt udseende mand midt i tyverne, der bærer en brun læderhandske på kun den venstre hånd.
Print artikel
Mest læste

Samfund
Kommentar
Ved Ole Birk Olesen, hvad et essay er?
Angrebene på Joan Rang Christensen og hendes essay er ikke bare udtryk for politikere, der ikke kan eller vil læse, men peger også ind i en fremtid, hvor der ses stort på litterære genrer og på den...

Kultur
Kritik
Intet bliver løst på et samfundsmæssigt plan ved at skrive livsstilsbøger om det idylliske liv på landet
Hvis vi skal omorganisere os kollektivt, må vi forstå os selv som medlemmer af et samfundsfællesskab og ikke individuelle influencerrebeller. At ressourcestærke mennesker går på deltid for at være...