Udsigten ændrer sig når man flytter sig
Udsigter. Den anden dag sad jeg på Orøfærgen og spekulerede over min nye udsigt, det var en knitrende kold dag, Holbæk havde klædt sig ordentligt på. Isefjorden blinkede med mange små sole. Jeg havde været ovre og handle i Kvickly og låne bøger på biblioteket. Nu var jeg på vej hjem med indkøbsposer på cyklen, hjem med færgen med mine små ærinder i poser, mit nye liv.
Når jeg møder gamle bekendte og gode venner i København, så spørger de nysgerrigt ind til min nye status. Jeg er blevet en eksotisk fugl, der har forladt byen. Savner du København? Hvad gør I med børnepasning, med job, med stilheden? Orø? Var vinteren hård? Spørger de. Fedt at I turde tage springet, siger de, det må være skønt at få ro på, og de ser misundelige ud og tænker måske også, at ja, nu får vi se om de klarer den. Det er aldrig til at vide, hvad det er folk tænker, som de ikke siger.
Jeg snakker så om de københavnske ejendomspriser, om indtægtspres, om at være vokset fra café-li
