Lad det nu bare regne

Ingen er i tvivl om lidelsen i Rio Grande Do Sul i Brasilien, efter oversvømmelserne i maj har gjort 150.000 mennesker hjemløse. Den største klimakatastrofe, de endnu har oplevet i landet. Og lidelsen sender bølger ud gennem skærmen og ind i kroppen uanset, hvor vi er. Men klimakrisen rumsterer mere uklart på vores breddegrader. Vi ved det godt, selv os byboere i københavneroaser, men den kropslige erfaring er langt væk. Hvordan opleves klimakrisen? For mange af os som en lidelse forskudt i tid og rum; vi lider med dem, der er andre steder på jorden, og frygter for fremtiden. Men det er måske også lidt af en grundmyte, at vi ikke har klimafronter i Danmark? 

Spørgsmålet fører mig på en af årets første sommerdage til Sjællands Odde. Helt ude på kvisten, tæt på færgeovergangen, har et familielandbrug fungeret i fire generationer. Umiddelbart giver det mig en ren guldalder-bøgeskov-i-maj-energi at gå fra bussen og ud til Birkemosegaard, som i dag drives af parret Jesper Andersen og Kung Apairatana.

Placeret med udsigt til vandet, gulmalet og med et stort figentræ på gårdspladsen, tager gården sig formidabelt ud i høj sol. At vide at jeg skal tale med Je