Isbjerget er ikke bare diskurs

Da styrmanden på Titanic opdagede, at der var noget galt, gik han sandsynligvis hen til kaptajnen og delagtiggjorde ham i problemet. Styrmanden har nok sagt, at skibet har ramt et isbjerg, og at det vil synke indenfor den nærmeste fremtid. Hvis man her vælger at caste kaptajnen som en moderne politiker, ville han muligvis have svaret: »ok, men sådan ser jeg ikke på det« eller »det er jeg ikke enig i, for isbjerget er bare diskurs.«

»Men det er jo åbenlyst vrøvl« udbryder Christian Kock, professor i retorik på KU, der er metaforens bagmand. »Det er akademisk overmod at sige, at der ikke er noget udenfor diskurserne.« Hvis der er et isbjerg – hvis vi er på vej til at synke, bliver vi nødt til at forholde os ikke bare til diskursen om isbjerget men også til isbjerget selv. Og derfor er vi nødt til at gøre noget ved den offentlige debat. Med bogen De lytter ikke, som Kock netop har udgivet i samarbejde med journalisten Magnus Boding Hansen, vil han udruste journalister og debattører til at skære igennem udenomssnakken i debatten.

I løbet af de seneste par år er flere forskere begyndt at bruge udtrykket ”det postfaktuelle demokrati” som betegnelse for et dystopisk