Filologiske studier i apokalypsens tidsalder
Få tænkere har bedre leveret poesien til det 21. århundredes økologiske kampe end den tyske filosof og kulturteoretiker Walter Benjamin, da han i sit berømte essay Om historiebegrebet, nedfældet kort før sin utidige død i 1940, skrev følgende: »Marx hævder, at revolutioner er verdenshistoriens lokomotiv. Men måske forholder det sig omvendt. Måske er revolutioner et forsøg fra passagererne på dette lokomotiv - menneskeheden - på at hive i nødbremsen«.
Er Benjamins lokomotiv-metafor ikke meget konkret i en tidsalder, hvor truslen om et økologisk kollaps konstant er i horisonten? Vi er nødt til at hive i bremsen, før vi kollapser.
Tilbage i september 2020 mens coronapandemien endnu rasede på sit højeste, fandt kravet om en opbremsning en helt særlig resonans i Japans intellektuelle offentlighed. Japan oplevede intet mindre end en øko-socialistisk sensation, da Kohei Saito - en indtil da temmelig ukendt idéhistoriker - med kometfart blev noget så sjæld
