Filologiske studier i apokalypsens tidsalder

Kritik

17.05.23

Den japanske idéhistoriker Kohei Saito er blevet en intellektuel stjerne i sit hjemland. Saito graver sig ned i Marx’ gamle skrifter for at hive dem ind i nutiden og sætte begreberne i dialog med samtidige økonomiske og økologiske tænkere.

Mads Vindal

Få tænkere har bedre leveret poesien til det 21. århundredes økologiske kampe end den tyske filosof og kulturteoretiker Walter Benjamin, da han i sit berømte essay Om historiebegrebet, nedfældet kort før sin utidige død i 1940, skrev følgende: »Marx hævder, at revolutioner er verdenshistoriens lokomotiv. Men måske forholder det sig omvendt. Måske er revolutioner et forsøg fra passagererne på dette lokomotiv - menneskeheden - på at hive i nødbremsen«.

Er Benjamins lokomotiv-metafor ikke meget konkret i en tidsalder, hvor truslen om et økologisk kollaps konstant er i horisonten? Vi er nødt til at hive i bremsen, før vi kollapser.

Tilbage i september 2020 mens coronapandemien endnu rasede på sit højeste, fandt kravet om en opbremsning en helt særlig resonans i Japans intellektuelle offentlighed. Japan oplevede intet mindre end en øko-socialistisk sensation, da Kohei Saito - en indtil da temmelig ukendt idéhistoriker - med kometfart blev noget så sjæld