En højere form for joke

I dag er skillelinjen mellem forbrugsvarer og kunstværker forlængst blevet udvisket. Kunsten lader sig ikke længere hegne ind på museer, den eksisterer først og fremmest på markedet. Den spiller faktisk en ret fremtrædende rolle på markedet og er med til at forme det. Hvis man flytter et smalt kunstværk ud fra et museum og begynder at masseproducere det og sælge det i butikker verden over, kan det med den rette markedsføringsstrategi sandsynligvis blive en stor succes. Det er faktisk sket. Se bare på Barbara Krugers værk Untitled (I shop therefore I am) fra 1987, hvis farve, skrifttype og form blev overtaget én til én af skatertøjmærket Supreme. Supreme, som vel bedst kan beskrives som en mellemting mellem en virkelig veldrevet kommerciel forretning og et grandiost konceptkunstværk, der hver eneste dag udstiller forbrugerismens tomhed ved at sælge bevidst grimme, dumme og latterlige stykker tøj til overpris til forbrugere, der for en stor dels vedkommende intentanende har ladet sig suge ind i den ekstreme hype omkring dette lidt obskure tøjmærke, der på mange måder minder om en sekt. Supreme, som har fået kunstnere som Damien Hirst og Jeff Koons til at designe varer for