Kapitallogisk holisme

Tiden er fuld af jagten på det singulære, det essentielle, den ene sætning, der slår hovedet på sømmet: Det er sådan, jeg er. Det er mig. En slags senmoderne, vestlig meningsfuldhedsholisme, fremført af typer som businessfilosoffen Morten Albæk, der sidste år udgav bogen Ét liv, én tid, ét menneske og efterfølgende i adskillige medier begyndte at agitere for, at vi mennesker skal begynde at være hele. Vi skal ikke længere dele arbejde og fritid op inde i vores hoveder, vi skal være ét menneske, hele tiden, på arbejdet, såvel som i sommerhuset med familien. På den måde er alting det samme, du er altid bare dig, og alt, hvad du gør, skal være meningsfuldt for dig, ellers fortryder du den tid, du bruger på det, der ikke er ligeså fedt som at ligge i hængekøjen og drikke drinks.

Det er en filosofi, der er let at omsætte i helstøbte punchlines. Som dette svar, Morten Albæk giver til Euroman på spørgsmålet om, hvad meningen så er med hans eget liv:

»Jeg er et menneske, der forsøger at leve mit liv på en sådan vis i dag, at de mennesker, hvis kærlighed jeg ikke kan leve foruden, har nemt ved at elske mig i morgen.«

Det er vel en slags Albæks