Venskabets solskin
Givetvis kender alle gode venner til den respekt, som de frit og naturligt viser hinanden, uden at have behov for at spille nogen rolle eller at holde igen over for hinanden. Deres samvær bygger på en form for frivillighed og åbenhjertighed, som tillader dem at gå til hinanden uden at sætte tilliden og respekten over styr. Den tyske filosof, Friedrich Nietzsche (1844-1900) bruger sit eget originale billede, ”venskabets solskin”, på dette mødested, hvor menneskene sammen kan vokse i højden og udfolde sig mere frit i overskridelsen af deres egne horisonter.
I min netop udkomne bog, Venskabets etik, tager jeg udgangspunkt i nogle fragmenter af Nietzsche, med henblik på at fremlæse en etik, der har venskab som sit omdrejningspunkt. Etik handler om det gode menneskeliv og Nietzsche er af den opfattelse, at venskab udgør et særligt humant voksested, der giver os mennesker tid og plads til at udfolde os frit med respekt for hinandens grænser.
Nietzsche blev i løbet af det 20. århundrede især berømt for sine dunkle tanker om overmennesket, som suverænt skaber sig selv og sine egne værdier. Mindre kendt er d