Smil, som kofangeren på en Bentley
Før I erfarede det banale, groteske og vidunderlige ved livet, måtte I stå på mål for et baghdadsk bombardement af pessimistiske analyser, hvormed I blev bekendt med de samfundsøkonomiske krisers varsling, om en fremtid så uklar som en stjernetåge.
»En årgang af kæntrede unge, der tror at Solsjenitsyn er en vodka.« »En årgang der skal løbe hurtigere end kineserne.« »En årgang, der kan se frem til arbejdsløshed og a-kasse, hvis altså ikke de pligtigt følger tidens manualer.«
I kender sikkert udmærket fyren fra 3z. Super-Christoffer. Ung, atletisk, født med en laurbærkrans om hovedet, en markant silhouette og en six pack som Brad Pitt. Alle autoriteter roser ham. Han gør alt det rigtige. Scorer 11.3 i gennemsnit og hyldes til translokation på gymnasiet, som skulle han modtage Nobels Fredspris. Han blev i samme forbindelse kåret som årets Adonis, en rigtig Don Juan, promiskuøs adfærd og charmerende attitude. Han drømte om at blive stor, en medieflanør, en Richard Branson eller måske bare en anerkendt diplomat i Mellemøsten. Bare et eller andet grandiost og anerkendelsesværdigt i hvert fald. Med 11,3 i snit kunne han jo