»Denne forbandede frihed«
I den amerikanske forfatter Ursula Parrotts roman Ekskone indgår den unge Patricia i et ’moderne’ ægteskab, hvor utroskab i teorien er i orden, så længe man fortæller hinanden om det. Det viser sig dog kun at gælde for hendes mand, som bliver kontrollerende og voldelig, ikke længe efter hun åbner op om sin egen affære. Og så forlanger han en skilsmisse.
Imens Patricias karriere i reklamebranchen tager fat, indtil hun bliver reklamechef og får sin egen sekretær, danser og kysser hun sig ensomt igennem New York, ulykkelig og længselsfuld efter sin eksmand, indtil det går op for hende, at hun ikke rigtig savner ham mere. Derhjemme med sin veninde og roommate Lucia diskuterer hun uretfærdigheden ved samfundets dobbeltstandarder og »denne forbandede frihed«, der ikke sikrer nogen reel ligestilling mellem kønnene.
Ekskone er fra 1929 og er netop genudgivet i dansk oversættelse. Det er ikke svært at se, hvorfor værket skulle tiltrække opmærk
